Deutsch - Norwegisches Wörterbuch

Ich würde mit
Man kann nicht für alles Zeit haben.
übersetzen.

Få im Sinne von "haben" war mir neu, daher auch meine Frage.

Weder Heinzelnisse selber noch der Hustad gibt das an.

Ich danke dir JuB.

Wenn man immer wortwörtlich übersetzt, hat das schnell mal nur Google-Niveau. Für einen Google-Satz
muss man eben einen passenden, "normalen" deutschen Satz finden. Also etwas, das den Sinn des
norwegischen Satzes wiedergibt, was man sich aber gleichzeitig in einem normalen Gespräch oder
Text vorstellen kann. In diesem Fall z. B. JuBs gute Übersetzung. Das bedeutet aber deshalb nicht,
dass få mit haben übersetzt wird. Daher findest Du das richtigerweise auch so in keinem
Wörterbuch. Trotzdem kann es im entsprechenden Kontext mal so übersetzt werden. Auf Deutsch sagt
man eben im obigen Zusammenhang nicht "Zeit bekommen", sondern "Zeit haben" oder "Zeit finden".

Også på norsk kunne en sagt:
- En kan ikke ha tid til alt.
- En kan ikke finne tid til alt.

På norsk tenker vi nok ofte at tid er noe vi får og ikke nødvendigvis har.
Når en veit at en har nok tid: Ja, det har jeg tid til.
Er det mer usikkert, kan en bruke får:
Jeg skal se hva jeg får tid til...
Her kan en likevel også bruke har eller finner.

Danke an Slogen für eine super Erklärung :)

@Tilia: Ich bin nicht sicher ob es gut ist, zu versuchen einen Satz sinngemäß zu übersetzen, wenn man nicht weiß, ob eine bestimmte Vokabel im Zusammenhang mit anderen Satzbestandteilen vielleicht anders übersetzt wird. Da denke ich dass es sicherer ist zu fragen.... Und das gleich mit Google Übersetzer zu vergleichen ist veilleicht ein bisschen weit hergeholt!

Den gibt es in der Tat, die Norweger haben ihn nämlich direkt aus dem Deutschen übernommen:
den røde tråden

Danke, Geissler!

Nedvisning er den høstlige prosessen der trær og busker mister løv, blomster visner, stauder
trekker opplagsnæringen ned i roten og gresset slutter å vokse. På tysk snakker man om
”Blattfall”, ”Blütenfall”, ”Fruchtfall” osv. men bortsett fra fremmedordet ”Abszission” kjenner
jeg ikke til et fellesbegrep. Jeg ville oversette nedvisning med ”(herbstlicher) Laubverlust”.
”Abgrasen” er vel heller ”å snauspise” og det som Google foreslår er ”utvisning”.

"Gradvis nedvisning av vegetasjon" ville jeg oversette med "allmähliches Ende der
Vegetationsperiode". For "nevisning" alene er det vanskelig å finne et tilsvarende begrep på
tysk. "Laubverlust" henviser jo bare til trær og busker. Gress or urter visner bare og blir
liggende.

Det er gode forklaringer! Ikke alt er bare bare. Takk skal dere har!

Forklaringen for den merkelige oversettelsen "Abschiebung" finnes nok i at Google alltid oversetter
via engelsk. Og riktignok gir Google den engelske oversettelsen "deportation" for "nedvisning". Her
foreligger visst en sammenblanding av "nedvisning" og "utvisning".

Substantivet nedvisning forekommer verken i Bokmålsordboka eller hos NOAB, og har trolig kommet
inn fra utlandet. Alt etter kontekst har ordet forskjellig betydning.

Nedvisning1: Slutt på vegetasjonen om høsten. Jf. «Silhuett Rondane".Ende der Vegetation im
Herbst.

Nedvisning2:Utryddelse av ugress. Ausrottung des Unkrautes, Wildkrautes. Jf. dansk reklame for
ugressfjernermiddelet Round UP.(Unkrautvernichtungsmittel)

https://renplaene.dk/behandlinger-og-
produkternedvisning#:~:text=Nedvisning%20af%20gr%C3%A6spl%C3%A6ne%20Nye%20gr%C3%A6spl%C3%A6ner%2

1. skal%20komme%20godt,jorden%20bearbejdes%2C%20da%20fr%C3%B8%20kommer%20op%20til%20overfladen

Kan ikke se at Round Up bruker ordet nedvisning i den norske reklamen. Google har muligens sitt på
det tørre når det gjelder oversettelsen Abschiebung.

https://renplaene.dk/behandlinger-og-
produkternedvisning#:~:text=Nedvisning%20af%20gr%C3%A6spl%C3%A6ne%20Nye%20gr%C3%A6spl%C3%A6ner%20s
kal%20komme%20godt,jorden%20bearbejdes%2C%20da%20fr%C3%B8%20kommer%20op%20til%20overfladen.

«Nedvisning af græs og ukrudt
En nedvisning er den velkendte RoundUp sprøjtning. Det kan være af gårdspladser, gangarealer i
haven, langs bygninger eller andre steder hvor der forekommer uønsket vækst af græs og ukrudt -
stort som småt. Vi klarer såvel de små opgaver som hele græsplæner eller større arealer.
En helt særlig service for nedvisningsopgaver er klippekortsordning.»

Utdrag fra den danske RoundUp reklamen.

Nedvisning (verbalsubstantiv med partikkelen ned som forsterker at verbalhandlingen blir
avsluttet.) Betydning:visne, tørke bort), jf. dahinwelken= hinwelken,(Norwegisch: henvisne ,altm.)
«vom Zustand des Blühens in den Zustand des Verwelktseins übergehen» DWDS.

Betegnelsen nedvisning blir brukt i «Store Norske Leksikon» i omtalen av ugressmidlene
propakvizafop og sykloksydim.

Etter å ha lest Lidarendes eksempler kan man nok oversette
"nedvisne; nedvisning" med "eingehen; das Eingehen".

Hustad gibt natürlich sveiste an, das nur der Ordnung halber.

Es ist richtig, dass man bei einigen Verben wählen kann, ob man das Präteritum auf -et oder
-te/-de bildet, und sveise gehört zu diesen.

Viele Verben, die die Präteritumsform (und natürlich auch das Partizip Perfekt) auf -et bilden,
können stattdessen auch die Endung -a haben. Darum haben wir bei sveise sogar drei verschiedene
mögliche Formen: sveiste/sveiset/sveisa.

Andere Verben mit mehreren Präteritumsformen:
lage: laget, laga, lagde
bygge: bygget, bygde
tygge: tygget, tygde
venne (seg): vennet, vente
stønne: stønnet, stønna, stønte

Danke dir für die gute Erklärung und die Beispiele

Jeg tror at her er det ingen stor forskjell på norsk og tysk. Slike setninger er ikke akkurat
vanlig i tysk dagligtale, men i litteratur forekommer de som stilistisk middel.

Begge settninger er, som Tilia skriver, eksempler på en stilistisk figur. Den heter „Figura
etymologica” (underform av en ”Annominatio”). Begrepet betegner et ordspill der et substantiv og
et verb med samme rot forenes i en settning eller et uttrykk: Eine gute Tat tun. Einen wackeren
Kampf kämpfen.

"Sie lächelte ein zufriedenes Lächeln" (jmf. Sandras spørsmål fra 12.6.21 12:37) ble kommentert
av Geissler med "...kommt uns wohl ... schräg vor". Det han mener er nok at man faktisk
snubler litt over en slik setning på grunn av uttrykksmåten med dobbel bruk av lächeln/Lächeln.
Og det er jo det som er ønsket og man kan absolutt skrive en sånn setning på tysk. Selvfølgelig
må det passe til teksten og skrivemåten ellers og bli veldig sparsommelig brukt. Kanskje jeg har
lest slike setninger litt oftere på norsk enn på tysk. Når man oversetter og synes at det ikke
passer like godt på tysk kan man bare ta ut fordoblingen sånn som Geissler foreslår i sin svar
til Sandra.

Takk for utdypning av emnet.

Plasseringa av ENDELIG er det jeg reagerer mest på. På norsk skrives korona med k (jf. Språkrådet).
Jeg vil gjerne ha inn MYE i gratulasjonen:
Det synes som om stevnesesongen ENDELIG kommer i gang nå etter koronapausen. For deg og alle de
andre deltakerne er det sikkert fantastisk å være tilbake på banen. Gratulerer så mye med
resultatene dine.

I tillegg kunne jeg tenke meg å flytte NÅ, men det er nok ei smakssak:
Det synes NÅ som om stevnesesongen ENDELIG kommer i gang etter koronapausen. For deg og alle de
andre deltakerne er det sikkert fantastisk å være tilbake på banen. Gratulerer så mye med
resultatene dine.

Alternativt, dersom jeg ikke hadde sett ditt forslag, kan det hende jeg hadde oversatt det slik:
Det ser nå ut til at turneringene (stevnesesongen? viss det er snakk om f.eks. friidrett) endelig
har kommet i gang etter koronapausen. For deg og alle de andre deltakerne er det sikkert supert
(eller flott, gøy, bra, fantastisk) å være tilbake på banen igjen. Gratulerer så mye med alle
resultater.

Vielen, vielen Dank

Ohne Kontext, der die Deutung "gemütlich" nahelegt, würde ich auf jeden Fall die Übersetzung
altmodisch wählen. Diese hat, denke ich, ähnliche (positive wie negative) Konnotationen wie
gammeldags.

Der Satz Sie lächelte ein zufriedenes Lächeln kommt uns wohl vor allem wegen "ein Lächeln lächeln"
schräg vor. Aber man durchaus "zufrieden lächeln".
Sie lächelte zufrieden, als sie ihren Mann sah.

Ich danke dir hetzlich Geissler.

Leider gab es keinen Kontext zu "gammeldags", da der Beispielsatz einer Liste entstammt, die Adjektive auflistet welche im Neutrum kein -t bekommen.

Ich denke beides wird benutzt aber "bei allen meinen Freunden" ist besser und richtiger.

Ich würde auf keinen Fall sagen, dass die Variante mit allen "richtiger" ist. Die verkürzte
Pluralform all vor bestimmten Artikeln, Demonstrativpronomen und Possessivartikeln (all die
Geschenke, all diese vielen Formulare, all meine Freunde) ist völlig grammatisch.

Es handelt sich vielmehr um einen stilistischen Unterschied. Die Variante mit all klingt förmlicher
und schriftlicher.

Jeg synes det er bedre slik:
Det er viktig å vanne unge trær om sommeren.
eller slik:
Unge trær er det viktig å vanne om sommeren.
eller slik:
Unge trær må vannes om sommeren.

Ich danke dir

å sette en strek i regningen

stikke kjepper i hjulene (for en) (ikke helt det samme)